AnisKage med CitronFromage

mandag den 3. oktober 2011

Forårslagkage i Efterårsgevandter


Det er ved at være lidt siden, min svigerfar havde fødselsdag og han havde i dagens anledning ønsket sig en forårslagkage trods årstiden.

En forårslagkage er en kage, der blev skabt af den Randrusianske konditor Frederik Julius for mange herrens år siden. Det er basalt set marengsbunde med kaffe-karamelflødeskum.
Jeg valgte at pensle bundene med mørk chokolade, blande revet chokolade i kaffe-karamelflødeskummet, stryge kagen glat med vaniljeflødeskum og beklæde kanten med hakket chokolade.
Det er en kraftig og meget sød kage, som jeg ikke selv kan spise ret meget af, men den var en succes hos svigerfamilien. Hvis jeg skulle lave den til mig selv havde jeg nok tilføjet noget friskt til at bryde den søde fløde.. hmm men hvad?

7 kommentarer:

  1. jeg tror at hvis du havde råsyltet lidt appelsin, så kunne det måske godt have spændt af...

    SvarSlet
  2. kan du anbefale en kage som skal bruges til en brunch - ikke muffins og sådan, men en reel kage?

    SvarSlet
  3. Hej Camilla
    Nu ved jeg ikke, hvad du bedst kan lide.
    Jeg tror, jeg ville lave en "Hurtig Hindbærkage", som er frisk med hindbær i og hurtigt pyntet med perlesukker, en eller anden luftig chokoladekage måske eller muligvis en nem kardemommekage med citronglasur... De er alle skærekager, den sidste findes dog ikke på bloggen.

    SvarSlet
  4. Mmm god idé :-)

    SvarSlet
  5. Hov forresten jeg kan virkelig anbefale min "Chokoladekage a la Claus Meyer".. Den er virkelig lækker helt uden at være tung og ser smuk ud bare med et drys flormelis på ;-)

    SvarSlet
  6. jep den fra Meyer skal til til festen :-) og god ide med hindbærene, og kardemommekage mums - godt til om morgen...

    SvarSlet
  7. Godt at du kunne bruge mit råd.. håber kagerne bliver knaldgo'e!!

    SvarSlet

Skriv endelig -jeg svarer så snart, jeg kan :-)

Søg i denne blog