I lørdags var det for en gangs skyld ikke mig, der stod for bagværket. Min søde svigerinde holdt nemlig fødselsdag og havde (med assistance fra min bror) selv kreeret denne fine lækkerbisken af en lagkage med to slags moussefyld og marcipanovertræk.
Jeg synes det er rigtig dejligt, når andre bager til mig! Både fordi det er rart, at jeg ikke altid står med arbejdet, men også fordi det er spændende at smage noget nyt.. både de fine kager som denne og de smækre, upyntede uden dikkedarer man får til kaffen :-)
Desværre sker det efterhånden for sjældent, at andre bager, når jeg er i selskabet... ofte kommer der en kommentar om, at de ikke kan lave så fine kager, som jeg kan. For mig er det dog stadig smagen, der er vigtigst. Det der med pynt og krummelurer er jo bare noget jeg laver, fordi jeg dybest set synes, det er sjovt og spændende at udfordre mig selv. Det går heller ikke lige godt hver gang, og lige så ofte bager jeg helt gængse kager i fad kun pyntet med et drys flormelis eller perlesukker.. for det er nemlig ikke altid, jeg gider at stå og fedte med fondant og royal icing :-)
I hvert fald var det skønt at spise Lea's fine kage og i dagens anledning havde hun faktisk ønsket sig udstyr til kagedekorering, så jeg gav hende et sæt crimpers, et sæt basis modellerpinde og prægere til at presse mønster i siden af en fondant- eller marcipanovertrukket kage.
Mit mest uundværlige dekoreringsudstyr er nok mine tyller, hvad kan I ikke leve uden??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv endelig -jeg svarer så snart, jeg kan :-)