AnisKage med CitronFromage

torsdag den 9. februar 2012

Ovnbagte Pærer -Overskud af Overmoden Frugt

Mnn lune pærer, der svømmer over af varm flydende farin, når man graver sig en skefuld.. de er super nemme at tilberede, perfekte at servere til et par kugler iskold vaniljeis, og man kan runde af med et drys hakkede nødder eller mandler.

Ofte får jeg ikke spist al den indkøbte frugt, før den bliver overmoden og trist. I stedet for at smide de triste frugter ud kan jeg godt lide at bruge dem i mad, kager eller dessert. Så sparer man lidt moneter og støtter samtidig Stop Spild af Mad bevægelsen :-) Desuden får man lejlighed til at eksperimentere i køkkenet, når der lige er noget, som skal bruges.

Det her ovnbagningsnummer kan man også lave med æbler, der smager fantastisk med kanel eller marcipan i midten. Man skal bare udhule de små fætre uden at fjerne bundproppen og så fylde dem med herligt snask. Så placeres de i et fad og bages midt i ovnen ved 175-90° i 45-60 minutter :-)

2 kommentarer:

  1. Wow en herlig blog! Og super lækkert mad!

    Og tusinde tak for støtten :-)

    Din blog har fået en ny fast læser.

    KH
    Selina

    SvarSlet
  2. Mange tak Selina!
    Det er jeg virkelig glad for, du synes :-)

    Jeg kan se du gør et kæmpe stykke arbejde, som fortjener al den støtte, der kan gives. Så hvis jeg kan hjælpe en lille smule, er jeg glad.

    Håber du får fornøjelse af læsningen ;-)

    *ChokoladeStine

    SvarSlet

Skriv endelig -jeg svarer så snart, jeg kan :-)

Søg i denne blog