Jeg har kun blogget sporadisk før og efter tilblivelsen af den store bryllupskage. Dels fordi jeg simpelthen ikke har bagt ret meget og dels fordi jeg ikke lige har haft overskud til at blogge. Der ligger således nogle billeder og lurepasser i kulissen.. De bliver vel blogget på et tidspunkt, bare vent og se :-)
De her doughnuts (eller donuts som mange også staver det) er lavet af en fed gærdej efter en opskrift i bogen "Bag selv BRØD" af Richard Bertinet. Jeg har haft bogen i mange år. Han er ægte nørd med et meget passioneret forhold til dej. Hans metode kan dog blive lidt for restriktivt for mig med "vej vandet" og "nus forsigtigt gæren ud i melet". Jeg er egentlig mere sådan én, der kaster et par håndfulde af dit og en skvis af dat i, til konsistensen ser og føles tilpas på en skøn uvidenskabelig, ukompliceret det-tager-lige-10-minutter måde. Derfor bruger jeg ikke bogen så ofte, men den har alligevel en masse dejlig grundteori og lækre franske opskrifter med tydelig kærlighed til gode råvarer.
Den kan anbefales, hvis man har hang til den slags! Og mit eksemplar har sådan en smuk fougasse på forsiden..
Nu jeg er igang med at plapre om bøger, så kuppede jeg en lækker ny kagebog i Netto for nylig. Jeg har flittigt brugt min Hummingbird Bakery bog, så da jeg så denne nye måtte jeg eje den. Der er allerede lavet adskillige æselører (mine gode neon klistersedler i plast man kan skrive på er sluppet op) ved de opskrifter, jeg skal prøve.
Århh... hvor ser de bare monster gode ud de donuts!!!
SvarSletTak tak :-)
SvarSletDe var smækre!
Vil du dele opskriften?? Min (politi)mand vil ææælske disse!!! :)
SvarSletDet er en alm. fed gærdej til boller :-)
SvarSletRul den ud og stik cirkler ud med huller i og kog dem i 180-190 grader varm olie.