AnisKage med CitronFromage

lørdag den 13. oktober 2012

Himmelske Kager Hos Strangas





Jeg har i dag for første gang smagt de fantastiske kager hos Nikolaos Strangas Conditori & Cakeaway sammen med min skønne veninde Johanne. Det var på alle måder en himmelsk oplevelse, der fik alle de små søde kage-engle til at synge smukt i kor.

Mr. Strangas tog smilende imod os, og man mærker med det samme den gode stemning og entusiasme fra både ham og den flinke fyr, der serverede vores kager. En dedikeret kagenørd og chokoladeelsker som jeg bliver bare glad ind i min inderste søde kerne af at møde nogen, der i den grad brænder for at lave gode kager. De to søde mænd konkurrerede kammeratligt om at ekspedere, og de forklarede passioneret om kagerne i montren.







Der var nok at vælge imellem, og vi endte efter seriøse overvejelser med en brownie med saltkaramel og en syrlig passionskage. De blev smukt serveret med en macaron ved siden, og vi fik hver en kop god cappuccino til.

Det var så lækkert, at jeg kunne være blevet siddende resten af dagen og bare spise mere kage! Rent faktisk udgjorde kagerne vores frokost, og tallerkenerne var ryddet for hver en lille krumme, da Strangas kom for at se, om vi var tilfredse :-)

JA! Jeg har sjældent været så kage-lykkelig <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv endelig -jeg svarer så snart, jeg kan :-)

Søg i denne blog