AnisKage med CitronFromage

torsdag den 8. november 2012

ChokoladeKage med Marcipan og Amarena Kirsebær





Hvis du mangler noget sødt til kaffen efter anden Mortens Aften, så server en luftig chokoladekage med marcipanstykker og saftige amarena kirsebær i :-)
Den er super hurtig at bikse sammen og holder sig fint i flere dage.. og så går den fantastisk til morgenmad også!

Jeg kreerede den forleden dag, fordi jeg skulle besøge Malou, og jeg ved, at hun er glad for kirsebær. De passer super med marcipan, og så var der ikke langt til hakkede mandler som drys.

Ingredienser til en høj kage på Ø16cm:
100 g. hvedemel
20 g. kakao
140 g. sukker
1½ tsk. bagepulver
40 g. stuetempereret smør
1¼ dl. mælk
1 æg
Vanilje fra en stang
ca. 50 g. rå marcipan hakket i tern
ca. 15 amarena kirsebær
Evt. en håndfuld hakkede mandler

• Gør en form klar og tænd ovnen på 170°
•vej de tørre ingredienser af i en skål sammen og gnid smørret ud deri til det er som fine krummer. Det kan også gøres på røremaskine.
• pisk æg og mælk sammen og rør det i mel-smørblandingen lidt af gangen til dejen er jævn.
•Stop med at røre lige så snart dejen er ensartet, vend marcipanstykkerne i og hæld den i formen.
• fordel kirsebærrene jævt på kagen, dut dem let ned med en finger og kom evt. hakkede mandler på toppen.
• bag kagen i ca. 40 minutter

3 kommentarer:

  1. Ork, det ser mega yummet ud - syrlige kirsebær, nødder OG sød marcipan :D
    Lyder som den lækreste kombination.

    - Anne

    SvarSlet
  2. Tak Anne :-) Det er jeg glad for, at du synes!
    Jeg er selv ret så begejstret for den, men er løbet tør for marcipan, så jeg må vente lidt med at bage den igen.

    SvarSlet
  3. @ Anne - hvis du forventer syrlige kirsebær - skal du IKKE bruge de italienske Amarena kirsebær. Disse er syltede, søde og MEGET kraftige i smagen. Personligt har jeg elsket dem, siden jeg først smagte dem for 35 år siden. Men det er min erfaring at mange synes de er for kraftige...

    SvarSlet

Skriv endelig -jeg svarer så snart, jeg kan :-)

Søg i denne blog